Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
der var krokus og høirøde tulipaner i de smaa snilete
bed foran verandatrapperne. Unge piger og smaa
barn kom indover med blaaveisbuketter i hænderne.
Vaaren, vaaren. — Hun havde gaaet saa mange
vaarer, ulykkelig og længselsfuld og drømt — rød
kindet og fri og ung. Og nu gik hun her med ham
— to blege, grætne syndere. Hun havde neppe
merket, det blev vaar iaar —.
«Det er saa hyggelig, naar du er furten,» sagde Alf.
«Uf Alf, ikke begynd paa det der nu da.>
«Du pleier da sandelig ikke at være ræd for en
dristig vits — jeg synes, du har selv fortalt mig
nogen ganske kraftige historier undertiden.»
«Jeg syntes ikke, det var nogen vits. Det er
da ikke nok, det er en uanstændighed slet og ret.»
«Det er da rart, du er saa nøie paa det idag —
jeg kunde da ikke vide, du skulde bli saa fornærmet
for det kortet — du, som har Simplicissimus paa dit
værelse.»
«Neinei. Synes du for eksempel, annoncerne
bagpaa er lige saa morsomme som Gulbransson?»
«Jeg maa si, du er sød idag.»
«Omforladelse, Alf.» Hun var lei for, hun havde
sagt det — skammet sig. Fy, at hun var blit saan.
«Saa du læser altsaa annoncerne,» sagde Alf
giftig.
«Nei Alf, nu skal du holde op.»
«Ja — hvem var det, som begyndte?»
Hvem var det, som begyndte — kanske det var
hende selv, tænkte Edele. Hun vidste det ikke selv.
— Hvis skyld var det, at de ikke kunde gaa en
fredelig tur udover Drammensveien en søndag for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
