Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
«Jeg er ikke flink iaften, nei — frøken Bugge,
vil De løse mig af?»
Og hun hilste smilende og gik.
Hun skrev og rev istykker og skrev igjen. Til
sidst kom hendes brev til at lyde:
«Kjære Alf!
Det er bedst, det blir forbi alt mellem os. Lad
os gi hinanden vor frihed tilbage. Naar du har
gjort mig mest ondt, har du vist slet ikke ment det,
og naar jeg har seet dig mest ulykkelig for min skyld,
har jeg ikke vidst engang, hvordan det gik til, at jeg
kom til at saare dig. Vi har lovet hinanden bod og
bedring saa ofte, og vi har ment det, og det har
ikke hjulpet noget. Vi kan vist ikke for det.
Jeg gjør ikke dette i hidsighed, jeg er ikke sint
paa dig, eller fornærmet. Men jeg ser saa rolig paa
vort forhold nu, at jeg skjønner, vi kan ikke gjøre
hinanden mere godt. Jeg elsker dig ikke saan som
i begyndelsen, men jeg er glad i dig og ønsker dig
alt godt. Har jeg gjort dig lykkelig en stund, saa
angrer jeg ikke. Jeg har ingenting at bebreide dig,
men forsøg du ogsaa ikke at bebreide mig noget.
Jeg ønsker dig alt godt.
Din hengivne
Edele Hammer.»
Der kom ikke noget svar. Han sendte hende
tilbage de ting, hun havde givet ham, og etpar breve,
hun havde skrevet, da han var hjemme efter brorens
død, uden en linje.
Det lammet hende rent. — Ikke et ord havde
han at si. Hun vidste ikke engang, hvad han nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
