Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
livet. De som har det vondt — forudsat de er i
kondition til at kjæmpe for at faa det bedre — har
det godt. De som har det godt — har det vondt.»
Edele forsøgte at le. Saa saa hun, at Dyrssen
fik øie paa de to.
Han blev ved at snakke. Men hun merket, hvordan
han lidt efter lidt lod hende slippe ud af samtalen —
lod hende faa fred. Hvordan han hjalp hende. Og
efterhvert som hun følte, hvor forfærdelig elendig hun
virkelig var, lod hun ham hjælpe sig. Hun kjendte al
sin blufærdighed dø bort som den syges foran lægen»
Da de gik over i peisestuen for at drikke kaffe,
flygtet hun. Ind i toiletværelset. Hun vidste bare,
hun maatte gjemme sig lidt — slippe et øieblik at
beherske sit ansigt.
Rent mekanisk stod hun og vasket og vasket
sine hænder — holdt pulserne under våndet. Saa
gik døren op. Det var Hildur.
«Nei saa fornøielig at træffe Dem!»
Edele stod og smilte med et stivnet, übevægeligt
smil til alt, den anden fortalte. Det var en masse
— om sig og Aagaard. Hun forstod, Hildur trium
ferte lidt — hun vidste sagtens, hvor meget Edele og
Aagaard havde været sammen den forrige vinter:
«Ja nu ber jeg dere to i selskab en aften —.»
Og Edele flygtet igjen — md til de andre
Den fik en ende den eftermiddag ogsaa. Da
Dyrssen hjalp hende jakken paa, faldt hun et øie
blik sammen. Hun graat voldsomt og tilbagetrængt
— han lod som han ikke saa det; sørget bare for,
at de kom til at gaa lidt bagefter de andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
