Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Dem, hvordan det er — naar man merker, alle
forsøg paa at naa dem er unyttige — man kan ikke.
Ensomheden er ikke længere ens valg — den er
ens dom.»
Edele gik med bøiet hode.
«Jeg ved ikke.»
«Nei. De ved ikke. Man kan ikke, saalænge
jnan er saa ung som De. De tror alligevel — maa
tro — om De saa havde lidt det værste i verden —.
De vokser fra det. De tror ikke i Deres inderste
hjerte, at De aldrig mere skal vaagne i spænding for,
hvad dagen bringer, ikke lide i ny smerte, ikke
nyde i ny lyst, ikke kjæmpe igjen, ikke elske
igjen —.»
«Nei. Det vil sige —. Naar jeg tænker rolig,
saa tror jeg det ikke. Men igrunden er det vist
bare det, jeg gjorde, da jeg var liden pige, naar jeg
ønsket noget rigtig — saa sagde jeg til mig selv,
det blir ikke, det blir ikke — for at lure Vorherre.
Men skulde jeg elske igjen —. Ja det maatte
ikke være saan en liden lykke, hvor man maa digte
om paa halvparten og lægge den anden halvpart til
af sine drømme —.
Jeg vil heller resignere end ta tiltakke —.
Det maatte være en mand, som kunde si — ta
og bli med mig — jeg skal betale dig en haandfuld
ægte himmelstjerner.»
«Die Sterne, die begehrt man nicht» —, sagde
Dyrssen sagte.
Edele smilte underlig fortrukkent i mørket.
«Jo. Og han maatte kunde indbilde mig, han
var solvent. Saa jeg trodde, han havde solen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
