Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Og hun kunde ikke begribe, hvorfor de andre 10.
«Ved du ikke det engang, du da — paasken
gaar jo netop efter maanen jo.»
Edele og Tom sad alene i stuen ovenpaa efter
aften. Dyrssen havde truffet nogen venner, som
skulde gaa til Stubdal om natten — han vilde følge
dem lidt indover skogen.
De havde bladet gjennem et ældgammelt Skil
lingsmagazin og alle de album, som laa der, betragtet
alle fotografierne paa væggene og et dukkestel paa
en stumtjener, spillet paa pianoet og drukket kaffe
og likør dg røgt et utal af cigaretter.
Saa gik de ud paa svalen og saa paa maane
skinnet.
Maanen var bagom huset — Klevkollen stod steil
og kulsort mod den lysende himmelkuppel. Over paa
den anden side Ringerike laa der blaafjeld bag blaa
fjeld og blev borte i himmelen — bare snefonnerne
lyste i brede sølvblikt, der svandt sammen med skyer.
«Du Edele — synes du ikke, far er forfærdelig
merkelig? Jeg ved ikke noget menneske, der er
som han —. Jeg har tænkt paa — kanske du synes,
det er rart, at jeg tar imod alting af ham?»
Edele rystet paa hodet.
«Jeg skal si dig, jeg kan det. Han snakket saa
meget med mig — baade da mor var død, og da vi
var i udlandet. Han spurgte, om jeg vilde bli hos
ham — som hans søn. — Du kan ikke tro, hvordan
han er. Jeg føler mig meget mere i slegt med ham
end med min ordentlige familie —. Jeg synes ikke
nogen er som han —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
