Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Hun stod et øieblik foran speilet inde paa sit
værelse. I skinnet af det eneste lys var det bare
øinene og næsebor og mund, der synte som sorte
flekker under haarets skygge.
Edele fik de vaade støvler af, tog frisertrøie
paa. Saa kastet hun sig paa sengen — laa og stirret
i lyset med hænderne knyttet bag nakken.
Hun hørte Dyrssen komme — han slog sneen af
skierne, saa det gjaldet i kulden. Han stanset udenfor
hendes dør og banket.
«Er De ikke iseng endda, Edele?»
Hun lukket døren op paa gløt:
«Tom og jeg var ogsaa ude. — Hvor langt
var De?»
«Over Gyrihaugen. Har De kjendt mage til
langfredagsnat, saa trolsk —.»
«Det er sandt, hvis De husker det, saa træk op
uret mit da. Tom fik laane det —.»
Han sagde godnat og gik. Edele havde slukket
lyset og sad paa gulvet foran ovnen, da det banket
igjen og han kom md.
«Det var uret Deres, her er det — aa undskyld,
er De ved at lægge Dem —.*
«Neida —,» hun stod op, kom bort til ham og
tog mod det i mørket.
«For et vanvittigt maaneskin —,» sagde han
ud mod vinduet. Saa tog han om hende — stod
slig et øieblik, før han drog hende voldsomt til
sig. Uden et ord knuget hun sig md til hans
ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
