Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
ikke vidste, hvor meget du mener med det. — Men
tror du ikke, det vi kan gi hinanden, kan ha vel saa
megen værdi som — elskov —.
Herregud, hvorfor skal dere kvinder hænge dere
slig i et ord. — Elsker —. Jeg holder usigelig meget
af dig. Der er da ikke en ægte kjærlighed og en
uægte — som ægte og uægte Maria Farina —.»
Du elsket din hustru —. Hun turde ikke si
det, følte, det gik ikke an, at nævne den andens
navn engang her i dette.
Men han havde sluppet hendes hode. Og han
sagde uden at se paa hende:
«Jeg har ingen stjerner at by dig, Edele.»
Hun saa fort op.
«Hvorfor siger du det — var det raat af mig —
det om stjernerne?»
«Nei. Jeg tænkte bare paa det.
Edele — jeg byr dig det, jeg har. Og ber om
det, du kan gi. Herregud — jeg er mand og du er
kvinde. Og vi staar alene beggeto. Og vi ved da,
vi kan stole paa hinanden som trofaste venner. —
Eller er det det — synes du, jeg har forraadt vort
venskab —. Saa du ikke kan — ?
Er det det Edele — ved Gud, du — da skal du
se, — jeg skal forsøge at vinde det tilbage —.»
Hun havde reist sig og gik bort til ham. Saa
tog han hende varsomt ind til sig.
«Kjære — tror du ikke jeg ved, hvordan du har
det. Jeg er for gammel til dig, jeg ved det. Allige
vel. Jeg vil jo gjøre alt det bedste, jeg kan for dig.
— Dit eget hjem — dine egne barn kanske — tror
du ikke, det kunde fylde livet for dig, til en viss grad ?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
