Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
daarlig besked ? — Det, som pinte hende, var tanken
paa ham — hvad han igrunden mente om det alt
sammen? Ganske vist, hun trodde ikke, han nogen
sinde havde brudt sig synderlig om, hvad folk sagde.
Men kunde han være saa ligeglad med det altsammen,
som han lod — hvis det ikke var fordi han var lidt
færdig med livet?
Han var saa rolig bestandig — hun kunde sidde
i smug og se sig ræd paa hans evige lille smil og
lytte angst efter en undertone i hans dæmpede, sikre
stemme. Var det virkelig saan, havde han virkelig
faaet gjort sig selv lidt sløv —• hærdet sig, saa han
kunde ta livet saa selvfølgelig — det var sørgeligt;
der var ingenting at gjøre ved det. Han bøiet sig
for det med den uforanderlige døde resignation.
Hun kunde ta sin ring af fingeren og læse i den
«Din Per» og dagen han havde git hende den. — Han
maatte meget hellere bare sat sit navn i den. Din
Per — han var jo netop ikke hendes. Alt andet gav
han hende — bare ikke sig selv. Og han forlangte
ingenting af hende.
Deres forhold nu — som syntes ham saa selvføl
gelig. Han trængte en hustru — men ikke netop hende.
Og deres sjæle blev ved at være venner, fortrolige kame
rater, som ofte kom sammen. Men bodde hver for sig.
Hun stod oppe hos ham en ettermiddag — var
kommet for at takke ham for en buket aurikler, han
havde sendt hende. Det var mange aar siden hun
havde sagt engang, det var hendes yndlingsblomst.
Og hun var glad.
Tom spillet violin inde paa sit værelse. Og
Edele stod ved det aabne vindu og saa paa Per,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
