Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
havde kunnet hindre det. Og siden — han havde
skudt fra sig igjen alt, det pinte at rede ud. De
skulde været gift for længe siden. Og hun skulde
faaet vide, hun var fri til at gjøre, hvad hun vilde,
skyldte ham intet. — Ikke fordi hun vilde tat mod
nogen frihed forresten —.
Men han havde gaaet og bygget hus — bygget
drømme ogsaa. At hun en dag skulde komme og
vælge af sig selv hans venskabelige gammelmands
kjærlighed istedet for den unge lidenskab. Venskab,
kameratskab, forstaaelse — naar hun var ung og
sultet og tørstet efter livet.
Imens gik han og stjal hende. Og saa længtes
hun vel efter en ung mand — var det hendes sorg,
din mand er gammel, gammel, gammel —.
Og nu, hun havde git sig over, laa og graat
derinde. Jeg liker ikke nogen ser mig graate —.
Hun kunde sagt, ingen fremmed. Nu kunde han
kanske tvinge hende helt md under sig, narre hende
til at gi sig helt i hans magt. Nei ikke det. Han
havde ingen ret til at ta hendes hjerte.
Edele sad op i sengen med armene om knærne.
Hun havde tænkt paa døden saa ofte —¦ stadig
i den sidste tid. Som en udvei — det barmhjertige
skjul.
Den nat levet hun det igjennem — da det ikke
længer er et lunt ly, der drager etsteds ude i det
blaa, men det svarte gab lige for fødderne. Og der
er ingen redning, ingen vei tilbage til livet.
Hun kunde aldrig bli hans hustru. Om de blev
viet tyve gange — hun blev ikke hans make, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
