Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
«Hvad skal saa du gjøre i formiddag, Edele?»
«Aa — jeg har en masse, jeg skal ha gjort.
Jeg klarer mig nok.»
«Jaja. Neimen du skal nu alligevel være med
en dag — se paa hundene — forsøge, om du kan
skyde en rype. — Gad vide, hvordan det gaar med
Tom og Lady og Helge —.»
Aa læg armene om mig lidt, Per. Sig, du er
lidt glad i mig. Lad mig faa bare lidt, lidt — saa
jeg faar lov til at leve —.
Men hun sagde bare, mens hun trak ham til sig
over grinden og gav ham et lidet, ængsteligt kys:
«Ja, god lykke da, Per.»
«Er du gal du — ved du ikke, sligt maa man
ikke si — » og han lo og klappet hende flygtig.
Hun stod og saa efter ham og hunden, til de
blev borte i heien. Saa gik hun langsomt op til
sæteren.
Hun undret sig over, at hun ikke var mere ræd.
Det var ikke, som det var virkelig — at hun skulde
dø — nu, om en liden stund. At han var gaaet fra
hende for sidste gang.
Edele gik bort og tog hans fuglerifle ud af
læretuiet. Hun undersøgte den: Bare den havde
været ladet. Men naturligvis havde han ikke hængt
ladt vaaben fra sig. — Med en gang syntes det
hende uoverkommelig rædselsfuldt, hver bevægelse
hun skulde gjøre, hvert skridt, hun endda maatte gaa.
Han skulde tro, det var en ulykke. Hun havde
havt tag i hans børser før; hun og Tom havde holdt
skydeøvelser før nede i kveen, ved den gamle laaven,
de første dagene. Han kunde godt tænke, hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
