Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
hendes krop — føle det tynde, udvaskede uldstof og
det klisne blod i sine hænder.
Tom og Helge havde fundet hende, da de kom.
Og Helge var sprunget til bygden for at telefonere
efter lægen, saa Tom var alene med hende, da
Dyrssen kom hjem.
Og saa gik han og ventet, mens det tog til at
mørkne ude. Han regnet ud — hvis Helge fik tag
i doktoren med en gang, kunde han cykle til Heggen.
Saa var det fire timer op til sæteren; paa fire timer kunde
han gaa op, naar han vidste, det stod om livet —.
Han havde lagt hende i sin seng inde i peise
stuen, hvor der var varmt, og han havde gjort det
lille, han kunde. Kuglen var gaaet gjennem venstre
lungespids høit oppe; der var et stygt, opflænget
såar paa ryggen, hvor den var traadt ud gjennem
skulderen. Hun havde blødt noksaa sterkt ud af
saaret; hun laa hen uden bevidsthed og ynket sig
lidt nu og da, som i søvne.
Og han regnet og regnet — som timerne lang
sommelig løb ud og det nærmet sig den tid, han for
alvor kunde begynde at vente paa lægen, blev pinen
utaalelig. Han stod og stirret paa uret, der sad iet
lærbaand om haandleddet — tik tik gik det, som
smaa hvasse staaltænder hakket uafladelig md i nøgne
nerver.
Hvis ikke Helge havde truffet doktoren straks —.
Han ventet, som om lægen kunde gjøre undere.
Endda levet hun — han forsøgte at gi hende konjak;
men det meste randt ud af hendes mund igjen.
Det var kulmørkt ude nu, skyet over — bare
oppe over fjeldhammeren et gløt af grøn himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
