Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
a.ltid git mig — ingen mennesker paa jorden har
gjort mig saa godt som du. Helt fra jeg traf dig —
og dengang kunde jeg jo ingenting gi dig? Og da
jeg kom tilbage til dig, som en pjusket fugl, du
lukket md, som skulde faa være hos dig og samle
sig sammen igjen — et elendigt, forkomment men
neske, som du hjalp —.
Det var derfor, jeg ikke orket at leve. Jeg havde
ingenting at gi dig, som havde nogen værdi. Det
var saan, Per. Jeg var ikke din lige. Din hustru,
Per, hun stod ved siden af dig. Du behøvet bare
at bøie hodet lidt for at kysse hende. Til mig maatte
du stige ned —.»
«Edele —.»
«Jamen Per. Det var saan. Kanske du aldrig
tænkte det. Men du følte det.»
Han saa næsten ræd op i hendes ansigt. Og
hendes haand laa paa hans hode.
«Jeg ved det, Per. Og jeg ved, at nu elsker
du mig. Tror du saa, jeg vilde ha noget uskeet!
Du tror kanske, det bare er saantfruentimmersnak,
men jeg har ingen elsket uden dig. — Da det andet
var forbi — aa jeg hådet, jeg led ved hvert minde.
Og mest ved alle de smaa, skjøre ting, som ingenting
er, naar ikke kjærligheden er der. Ligesom det guidet
til de underjordiske, som blir til visne blade naar
dagen kommer. Engang skrev jeg navnet hans med
skistaven i sneen — jeg kunde skrige af skam, naar
jeg tænkte paa det.
Men Per, alt som har været mellem dig og mig
— min dybeste ydmygelse, jeg elsket at tænke paa
det, elsket lidelsen. Endda det var, som hver eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
