Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han de stumme, bange spurve af tornebuskens grene
og knuget haanden sammen. Jeg vidste, hvor de
spinkle fugleknokler knastes, og jeg saa blodet rinde
ud over hans magre, hvide haand, hørte det sive i
stiens sand. —
Og han lo lydløst op til mig.
— Saa var jeg pludselig paa et loftskammer,
hvor jeg har leget som barn, og solskinnet faldt
gyldent mellem de gamle kasser og kufferter og
skrammel. Men nedenfor under vinduet stod manden,
som streifet spurvene sammen i sine hænder og
knuste dem. Og hans mund kaldte uden lyd paa
mig, og hans øine med de blodige saar omkring
befalet mig at komme tvers gjennem mur og væg.
Jeg var henne ved vinduet. Jeg saa den gule
landevei over bakkerne, hvor jeg har gaaet mine
gladeste skridt — lyset slukket pludselig over den
lyse egn, og jeg saa ingenting uden ham.
Han stod nede i buskadset mellem vinroserne.
Han havde løftet sit hvide, fortærede ansigt og saa
op paa mig, smilte med sin smale, blodige mund og
sine saare øine, lo og kaldte taus og løftet sin ene,
blodige haand.
Og jeg vidste, jeg maatte lystre — den haand,
der vilde knuge mig sønder og sammen, som den
havde knuget de rædde spurve —.
Saa stupte jeg ud af gluggen. Og saa vaagnet
jeg — —.
Jeg tænkte ikke paa andet end min drøm i de
første dage. Og der har været mange tider siden,
hvor jeg har tænkt ofte paa den. Jeg glemmer aldrig
det ansigt, jeg saa i drømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
