Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
. . . Det var under den videre Udvikling af
dette Forhold, der saa smaat begyndte at vække
Røre og dele Befolkningen i Partier, at Befrielsens
Time endelig slog for Peter Andreas.
En smuk Efteraarsdag henimod Aften dampede
den ugentlige Passagerbaad langsomt ud gennem
Fjordens stadig lige tilgroede Krumninger paa
Vejen til København. Henne i Agterstavnen stod
— frejdigt støttet til en Stok — en mørkhaaret,
syttenaarig Yngling med en Taske over Skuldren
og saa’ tilbage imod Byen, der tegnede sig be-
standig mørkere mod den lyse Aftenhimmel. Det
var Peter Andreas. Takket være den gamle Ma-
tematiklærers indtrængende Forestillinger havde
Faderen omsider indvilliget i at lade ham rejse
til Hovedstaden og begynde Studier ved det poly-
tekniske Institut. Løsrivelsen fra Hjemmet havde
ikke kostet ham Taarer. Selv Afskeden med Mo-
deren var gaaet lettere, end han havde ventet. Og
dog, som han nu stod dér i sin nye, skrædder-
syede Dragt, med en Hundrededalerseddel indsyet
i Foret paa sin Vest, og saa’ Byens Tage og
Taarn svinde længere og længere bort mod den
gyldne Horisont, grebes han et Øjeblik af en
ham uvant Taknemlighedsfølelse for Hjemmet og
Forældrene. Det syntes ham med ét, at han dog
ikke havde faaet sagt Farvel paa rette Maade,
og han ønskede næsten, at han havde kunnet
tage Afsked endnu en Gang. Blot endnu én Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
