- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
80

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80
og i denne udfordrende Stilling svor paa, at han
ikke lod sig rokke, før Kvarterets samlede Politi-
styrke kom og flyttede ham, fortrak snart en, snart
en anden af hans Gæster og blev stille lukket ud
af en Bagdør. Da der tilsidst ikke var andre til-
bage end Per, vilde ogsaa han gaa. Men da holdt
Fritjof ham tilbage i Ærmet og truede, tiggede, ja
tryglede ham tilsidst næsten med Graad i Stemmen
om at blive.
Per lod sig da ogsaa overtale. Han fandt det
ikke en Gang længer helt forsvarligt at forlade
Mennesket i en saa overspændt Sindstilstand. Mod
Løftet om at ville forholde sig rolige fik de ser-
veret Kaffe og Cognac; hvorpaa »Gripomenus« med
en resigneret Armbevægelse trippede tilbage til
sit lille Lukaf bagved Buffeten.
Rundt omkring dem i det store Rum stod
Mylret af tomme Borde og Stole ganske saaledes,
som Gæsterne havde forladt dem. Paa Bordene
flød Cigaraske, Champagnepropper, itubrudte Glas.
Men alt var stille nu . . . dobbelt stille efter
den forudgaaende Larm ... saa stille endog,
at det var, som om hver lille Lyd fremkaldte en
dump Genlyd henne i et af Hjørnerne. Et eneste,
halvt nedskruet Gasblus brændte lige over deres
Hoveder. Hele det øvrige Lokale henlaa i skummelt
Mørke, indhyllet i en graa Taage af Tobak og
ophvirvlet Støv.
Fritjof sad med begge Albuerne paa Bord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/1/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free