- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
109

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109
helt bevæget Stemme. »Jeg har søgt Dem alle-
vegne . . . paa Gaden, i Teatrene ... ja, vil De
tro mig, jeg var i Søndags endog i Frederiksberg
Kirke i Haab om at se Dem dér.«
Hun løftede sine store brune Øjne op imod
ham og trykkede varmt hans venstre Haand.
Men nu klappede den opførende Herre af; Per
maatte standse og føre hende paa Plads. Endnu
en Gang i Løbet af den samme Dans inklinerede
han for hende; men da bad hun ham at være mere
forsigtig. Det var vistnok rigtigst, sagde hun, at
de foreløbigt ikke dansede oftere sammen; det
kunde vække Opmærksomhed, og de var vist
allerede tilstrækkeligt mistænkte. Efter Bordet
fandt de nok en Lejlighed til at træffes og tale
mere uforstyrret. Hun skulde se at give ham et
Tegn.
Per takkede hende lidenskabeligt med Blik og
Haandtryk og førte hende derpaa med megen
Anstand atter tilbage til hendes Kavaller. Skønt
han ikke kunde faa Øje paa Neergaard, følte han
sig nemlig overbevist om, at denne fra et eller
andet Sted i Salen i dette Øjeblik iagttog dem,
— hvad han i Virkeligheden ogsaa hele Tiden
havde gjort.
Imidlertid slæbte Ballet sig trevent frem gennem
de første Danse, tilsyneladende uden synderlig
Fornøjelse for andre end Husets Tjenestefolk, der
nu og da fik Lov at kigge ind bag en Dør. Først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free