Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
ikke for noget saa attraaværdigt at have »Lykken
med sig«, som det hedder. Jeg holder med hin
ærværdige latinske Forfatter, der skrev om Heldet,
at det er Fader til Sorgen . . . Hvad mener De
herom?«
Per vidste igen ikke rigtig, hvad han skulde
svare. Han var aldeles ikke i Stemning til at
indlade sig i Diskussion om nogetsomhelst andet
end om sig selv om og Fru Engelhardt og svarede
derfor blot med en afvisende Mumlen.
»Dersom det ikke lød som et afskyeligt Pa-
radoks,« — vedblev Neergaard ufortrøden —
»kunde jeg fristes til at sige, at de ulykkelige
egentlig er de allerlykkeligste. De har dog altid
den Tilfredsstillelse at kunne skælde ud paa Skæb-
nen, injuriere Vorherre, kræve Forsynet til Regn-
skab o. s. v., medens den, der sidder paa Lykkens
Skød, kun har sig selv at takke for sit Uheld.«
»Men hvorfor netop Uheld?« bemærkede Per,
personlig berørt.
»De forstaar mig ikke rigtigt, Kære! Jeg mener
— trods min Afsky for Paradokser — at selve
Heldet er det allerstørste Uheld, der kan ramme
et Menneske, fordi ... ja, fordi man i nihundrede-
ognioghalvfems af tusinde Tilfælde mangler Evner
og Forudsætninger til at bruge det saaledes, at
det ikke bliver En til Skade og volder dobbelt
Fortrædelighed. Saa latterligt det rimeligvis vil
lyde for Dem, saa taler jeg virkelig her af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
