- Project Runeberg -  Lykke-Per / 1. Hans Ungdom /
145

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145
somhed, viste hun igen en Utvungenhed, som
befandt hun sig ganske hjemme der. Mens Per ikke
var fri for at føle sig lidt genert i den ham uvante
Situation, afførte hun sig straks baade Kaaben og
Hatten, ordnede nynnende sit Haar foran Spejlet
og satte sig i hele sin Bredde midt i Sofaen bag
det dækkede Bord. Ved Sammensætningen af
Menuen valgte hun netop de kostbareste Lække-
rier, den allerdyreste Champagne; og ikke saa
saare var Opvarteren og hans lille Følgesvend
forsvundne, før hun i Kaadhed begyndte at bom-
bardere ham med nogle hvide Blomsterbær, som
hun plukkede fra Bordopsatsen.
Per var bleven tavs. Han kunde ikke frigøre
sig for den Tanke, at det næppe var første Gang,
hun befandt sig her under lignende Omstændig-
heder; — det forekom ham endog, at han paa
Opvarterens rødmossede Ansigt havde set et
behersket Genkendelses-Smil brede sig mellem
Bakkenbarterne, idet de traadte ind. En dump
Vrede, en rasende Skinsyge bemægtigede sig et
Øjeblik hans Sind. Med dybe Rynker i sin Pande
sad han længe ganske stum og betragtede hende
over Bordet. Hun var sortklædt, stærkt snøret,
smækker om Midjen som en ung Jomfru men
bred over Skuldren, bugnende over Barmen,
hvis hvide Hud skimtedes gennem en stor, sort
Kniplingsfichu, der foran faldt ned over Kjolens
dybe Udskæring.
Lykke-Per. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:07:24 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free