Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
nøjagtigt paa samme Sted, hvor han var vant til
at finde dem. Udenfor havde en bleg Martssol
efterhaanden gennemtrængt Taagen. Vinduerne
ud til den lille Have stod aabne; et Genskin fra de
bagved liggende Huses solbelyste Tegltag kastedes
ind paa hans Væg og bortjog al den kælderagtige
Skummelhed, der paa mørke Dage kunde gøre
Værelserne ret uhyggelige. Udenfor i Pæretræet
sad et Stærepar og satte Solskinnet og Foraars-
forjættelserne i Musik; og lokket af denne Lyd
stillede han sig i Skjorteærmer hen ved Vinduet
og saa’ ud.
Som han stod dér og trak sit Ur op og samtidig
lod Blikket glide hen over Genbohusenes lange
Række smaarudede Salsvinduer, som han havde
Udsigt til over Plankeværket, faldt hans Øje paa
en ældre Kone, der sad halvt skjult bag et Par
blomstrende Gyldenlakker og strikkede. Udenfor
paa den solbeskinnede Mur hoppede en Irisk i et
grønmalet Bur; og i Vinduet ved Siden af, der
aabenbart hørte til den samme Stue, saaes en
anden — en yngre — Kvinde, der smilte fornøjet
til noget nede paa Gulvet ... et Barn rimeligvis,
der laa og legede. Han kunde længe ikke faa
sine Øjne derfra. Ligesom alt, hvad der denne
Morgen havde mødt ham, syntes ogsaa dette lille
Hverdagsbillede at ville tale indtrængende til ham
om en stille, beskeden Lykke, som han hidtil saa
hovmodigt havde ringeagtet; en Lykke, som var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
