Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
lig Sømand, som der ikke var andet at udsætte paa,
end at heller ikke han havde noget at give bort,
hvad Forstand angik; hvorfor begge Parter var
bleven enige om, at Trine og han jo maatte
siges at være ligesom bestemte for hinanden af
højere Magter.
Underholdningen blev nu afbrudt ved en
kraftig Banken paa Pers Kammersdør. Det var
Madam Olufsen, der kom ind for at aflægge
Besked om den Herre, der den foregaaende Aften
havde været der og spurgt efter Per. Hun sagde,
at det syntes at have været den Fremmede magt-
paaliggende at faa ham i Tale.
»Saa-aa . . . Hvad var det for en Herre?«
spurgte Per.
»Jeg véd ikke; han har ikke været her før.
Bet var saadan en ung, bleg Mand med røde
Bakkenbarter.«
Naturligvis en Rykker, — tænkte Per. Naa!
Ligemeget! Godt, at det nu snart blev forbi
med det uendelige Pengevrøvl! Han glædede sig
af Hjærtet til den Dag, da han kunde betale sin
Gæld, faa sine indviklede Affærer bragt i Orden,
i det hele igen faa sat lidt Skik paa sin Levevis.
Saasnart hans Arv efter Neergaard blev ham ud-
betalt, skulde alting klares . . . først og fremmest
»Jøden«. Den forbandede Blodsuger!
Madam Olufsen blev staaende i den aabne Dør,
som hendes høje, sværlemmede Skikkelse næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
