Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Per styrede ikke sin Utaalmodighed længer
end akkurat de otte Dage, Obersten havde for-
langt til Betænkningstid. Allerede paa den niende
indfandt han sig igen hos ham og førtes ganske
som sidst ind i Arbejdsværelset. Men her mødte han
en helt anden Mand end den, med hvem han
for en Uge siden havde taget en saa hjærtelig
kollegial Afsked. Obersten hverken gav ham Haan-
den eller bød ham at tage Plads. Med en unatur-
lig Bryskhed, der dog tydeligt skjulte en Del
Forlegenhed, gav han ham straks alle hans
Tegneruller tilbage, idet han bemærkede, at han
ved nærmere Undersøgelse alligevel intet havde
fundet i disse Forsøg, der kunde berettige dem
til at finde Optagelse i Ingeniørforeningens Tids-
skrift.
»Det hele er for umodent og savner ethvert
fornuftigt Grundlag. Men De er ogsaa altfor ung
til saaledes at kunne gaa paa egen Haand . . .
Og De er jo ikke en Gang Kandidat, efter hvad
jeg hører.«
Per havde øjeblikkeligt forstaaet, at Obersten
i Mellemtiden maatte have forhørt sig om ham,
rimeligvis endog talt med Professor Sandrup.
Efter hans sidste Bemærkning blev Formod-
ningen til Vished for ham, og han stod et Øjeblik
tavs for at overveje, hvorledes han bedst skulde
nedslaa dette nye Modstandsforsøg fra hans gamle
Avindsmands Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
