Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
»Men det var virkelig en Dame ... en fin
Dame, mener jeg?«
»Jøsses Kors! Hun havde Skind inde i Vog-
nen.«
Per saa’ paa sit Ur, — der var ingen Tid at
spilde, dersom han skulde træffe den foregivne
Baronesse endnu samme Dag. Utaalmodig efter
at faa Gaaden løst klædte han sig i Hast om,
gjorde sig for alle Tilfældes Skyld saa elegant,
som han kunde, og befandt sig ikke mange Øje-
blikke efter ved det angivne Hotel.
Naar Per var i sine bedste Klæder, havde et
Par nye Handsker i Haanden og sin Silkehat
trykket let ned i Panden, gjorde han en ganske
statelig Figur; og trods den Fattigdom, hvori
han igen var sunken ned, havde han ikke for-
sømt sit Ydre. Tværtimod havde han under disse
ydmygende Forhold anset det for dobbelt magt-
paaliggende altid at være udadleligt paaklædt.
Han var allerede bleven verdenserfaren nok til
at vide, at der var Øjeblikke, hvor et snehvidt
Skjortebryst og en smuktsiddende Frakke kunde
faa større Betydning for en Mands Liv end
Aaringers selvopofrende Arbejde; at saalænge
Skinnet var reddet, var overhovedet ingenting
tabt. Den langbartede Hotel-Portner kom ham
da ogsaa straks allerærbødigst i Møde; og da
han hørte, hvem Per søgte, slog han Hatten helt
ned til Knæene, smækkede Trappedøren op for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
