Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
det ikke lod sig nægte, . . . den lille Prinsesse
Salomon havde virkelig adskilligt mere end netop
sin Skønhed at bringe som Erstatning for, at
hun var »sort«.
Døren til Sideværelset gik op, og en lille,
ældre Mand af et frastødende Udseende traadte
ind i en lys, højst moderne Overfrakke og
med en blank Silkehat i Haanden. Han buk-
kede meget dybt og sagde med let fremmed
Tonefald:
»Mit Navn er Delft. Jeg er Onkel her i Huset
— til Tjeneste!«
Denne store Høflighed smigrede Per. Han
følte sig straks tiltalt af Manden trods hans ual-
mindelige Hæslighed. Aldrig i Verden havde han
set saa smaa og saa stærkt indad-skelende Øjne
eller en saa bred og dyrisk Mund.
»Mit Navn er Sidenius,« sagde han.
»Aa — den unge Ingeniør formodentlig? Min
Søstersøn har oftere talt om Dem. Jeg be’r Dem,
sæt Dem dog. Fru Salomon — min Søster —
er i Øjeblikket beskæftiget med en Syjomfru
men vil straks være her. Jeg be’r Dem! Gør
Dem det mageligt!«
De tog begge Plads.
»Tør jeg være saa fri at spørge,« — sagde
Onkelen efter nogle Øjeblikkes lidt forlegne
Tavshed, — »har jeg før haft den Fornøjelse at
se Hr. Sidenius her i Huset?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
