- Project Runeberg -  Lykke-Per / 3. Hans Kjærlighed /
39

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
var tilsidst bleven ganske sort under Øjnene og
skiftevis rød og bleg paa Kinderne. Senere, efterat
de andre Gæster var gaaet, havde han set hende
staa alene ude ved Terrassens Balustrade og
stirre udover Vandet. Det var dengang begyndt
at mørkne; og som hun stod der i sin hvide
Dragt, luftig som et Drømmesyn, med Skumrin-
gens blaa Skygger i Nederdelens Folder og meden
svag Guldglans over sit sorte Haar, var han
bleven saa betagen af hende, at han — noget
paavirket af Middagsbordets Vin, som han endnu
\ar — havde besluttet sig til en dristigere Til-
nærmelse. Hun havde ikke hørt det, da han stille
neermede sig over Gruset; men idet hun mærkede
ham bag sig, vendte hun sig hastig om og
standsede ham med et Lynblik.
»Hvad vil De mig?« sagde hun med sin mest
»dronningeagtige« Mine men med tydelig Angst i
Stemmen.
Trods sin Overraskelse over dette ubeherskede
Udbrud havde Per haft Aandsnærværelse til ihast
at finde paa en reddende Udflugt. Idet han rakte
hende en Markblomst, som han tilfældigt havde i
Haanden, sagde han:
»Undskyld, Frøken! Jeg vilde blot vise Dem
et ret mærkeligt Eksemplar af Hundetunge, som
jeg fandt paa Spasereturen før. .. . løvrig,« vedblev
han, da hun intet svarede og heller ikke modtog
Blomsten, »vilde jeg blot sige Dem Farvel«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/3/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free