Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
den Side, hvorfra han havde fri Udsigt til Jakobe,
der — indhyllet i et Skindslag — sad inderst
inde i Vognen, skærmet af Faderens brede Ryg
og med Eybert ved sin anden Side.
Solen var i sin Nedgang. Himlen luede rødt
over Skoven; der rørte sig ikke en Vind, og
Luften var fuld af summende Myggesværme.
Først kørte man et Stykke udad Strandvejen, saa
irejede man ind i Skoven. Herinde laa Skumringen
allerede tæt under Træerne, mens de højeste
Toppe endnu forgyldtes af Solen. Philip Salomon
lod Hestene gaa i Skridtgang paa den opkørte
Vej, og de to gamle Frøkener Israel snakkede i
Munden paa hinanden i elskværdig Bestræbelse
for at være underholdende.
Per forholdt sig længe fuldkommen tavs. Der
stemte ham stadig for Brystet en Trang til at
gøre et eller andet ubændigt, noget fandenivoldsk;
— kun kunde han ikke blive enig med sig selv
om, hvad han skulde foretage sig, ligesaalidt som
det var ham ganske klart, hvad han ventede at
opnaa ved sin Udæskning. Det var ved denne
Lejlighed gaaet ham ganske som i sin Tid, da
den gamle Oberst Bjerregrav mod givet Løfte
nægtede at optage hans Afhandling i Ingeniør-
foreningens Tidsskrift. Han, der hidtil i denne
Sag var gaaet tilværks med et saa roligt Overlæg,
efter en saa omsigtsfuld udarbejdet Plan, havde
ved at se sine Forhaabninger briste pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
