Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Aftenen var allerede vidt fremskreden. Paa
den blaagrønne Himmel blinkede høstgyldne
Stjerner, og nede i alle Lavningerne drev hvide
Nattetaager. Sete i Frastand syntes nogle af de
smaa Plantnings-Indelukker at svømme ovenpaa
Disen som skovbeklædte Øer. Hist og her duk-
kede det øverste af en ensomtstaaende Tjørn op
af Taagehavet og forsvandt igen som Ryggen af
et sort Søuhyre. Allevegne var der stille. Der
hørtes over hele den vide Slette ingen anden
Lyd end en fjern Sang af et muntert Selskab
et Sted inde i Skoven.
Hestene begyndte at nyse, og Damerne trak
deres Overstykker tættere omkring sig. Samtalen,
der et Øjeblik — under Indvirkning af Omgivel-
sernes Stilhed — var gaaet istaa, fik fornyet Liv
ved Synet af en Flok Krondyr, der stod og græs-
sede ganske nær ved Vejen, og hvis mægtige
Takker længe efter kunde sees ovenover Taagen.
Frøknerne Israel tog nemlig heraf Anledning til
at fortælle den gamle Historie om den svenske
Student, der havde indgaaet Væddemaal med
nogle Kammerater om at opløbe en Rudel af dette
Kongens Vildt og med Hænderne indfange et
bestemt Dyr i Flokken, men som efter en Times
vild Jagt gennem Skoven var styrtet død om med
et sprængt Hjerte.
»Tror Damerne virkelig paa den Historie!«
sagde Eybert smilende. »Jeg kan erindre, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
