Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
den Sindstilstand, der endnu var ham saa ny og
forunderlig: den stemningsfulde. Ligesom hin første
Gang, da han uforvarende var kommen til at drikke
af Evighedens Kilde, havde han en svimlende For-
nemmelse af, at der var ved at aabne sig en Even-
tyrverden i hans Indre. Men medens den Kærlig-
hedens Paradishave, han ved den brave Fransiscas
Side havde faaet et lille Indblik i,var en lille hyggelig
Urtegaard med Reseda og Levkøj og velpassede
Køkkenbede, stirrede han nu — næsten forskrækket
— ind i en susende Palmelund, stor og højtidelig
som et Tempel. Han begyndte under disse en-
somme Nattevandringer at ane en højere Lykke,
en større og renere jordisk Lyst end den, han
hidtil saa hidsigt havde eftertragtet. Han begyndte
for Alvor at forstaa, at Livet kun blev rigt ved
en Kvindes Kærlighed. Han fattedeførst nu den fulde
Sandhed af sine egne, letfærdigt mente Ord: at
Mands og Kvindes Favntag var det Himmerige,
hvor der var Glemsel for alle Sorger, Tilgivelse
for alle Synder; hvor Sjælene mødtes i skyldfri
Nøgenhed som Adam og Eva i Edens Have.
Det var en Nat efter Hjemkomsten fra en
saadan timelang Vandring, at han tilskrev Jakobe
disse Linjer:
»Der var en Mand, der engang i Spøg kaldte mig
for »Lykke-Per«. Nu, jeg har egentlig heller
aldrig selv betragtet mig som Stedbarn her i Livet.
Maaske i enkelte, mismodige Øjeblikke har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
