Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
kunnet beklage mig over den Skæbne, der lod
mig fødes i det Land, hvor Præstens Søn Adam
engang i Tidernes Morgen giftede sig med Degnens
Datter Eva og efterhaanden opfyldte Jorden med to
Millioner Sideniusser. Og dog! Først nu, naar jeg
ser tilbage paa de forløbne Aar, føler jeg, at en
Skytsaand har fulgt mig gennem Livet. Skønt
jeg mangen en Gang har været paa Vildspor, og
skønt jeg ofte har grebet fejl og jaget efter uægte
Glimmer, saa staar jeg nu med Sejrens Guldæble
i min Haand: dig og din Kærlighed. Jeg indser
det nu meget godt, at det ikke er min egen Vilje
eller min egen Forstand, men et lykkeligt Instinkt
jeg kan takke for mit Held. Min Fortjeneste
indskrænker sig til, at jeg fulgte dets Indsky-
delser.
Jeg føler Trang til endnu engang, inden jeg
gaar til Ro, at indeslutte dig i mine Tanker og
takke dig. Du var min gode Skytsaand fra den
Dag, jeg første Gang betraadte dine Forældres
Hus, det vil sige fra den Dag, der betegner det
store Vendepunkt i mit Liv. Hvad jeg forleden
ikke kunde komme over at sige, da jeg sad Ansigt
til Ansigt med dig og du bad mig derom, det
tilhvisker jeg dig nu i denne stille Nattetime, mens
jeg kysser dine Hænder, dine Øjne og din Mund:
Jeg — elsker — dig.«
Brevet havde en Efterskrift, der lød:
»Det er dog en Pokkers Tid, det tager med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
