- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
59

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59
i en
tung Søvn, kunde ikke straks blive klar over,
hvor han befandt sig. Han havde i sine Drømme
færdedes i Berlin sammen med Fritjof og nogle
af dennes Kunstnervenner. De var
netop kommen
kørende i en Droske til deres Stamknejpe i Leip-
zigerstrasse, da Signe aabnede Døren til hans
Kammer og bad ham komme ned.
I det Øjeblik, da det gik op for ham, hvor
han var, og hvad Søsterens Ord betød, kom han
til at fryse. Overgangen fra Verdensbyens Tum¬
mel til Søsterens stille Dødsbebudelse var selv hans
Aandskonstitution for stærk. Endnu efter at være
bleven paaklædt maatte han i nogen Tid gaa frem
og tilbage i sit Kammer for at komme til Fatning.
Da han kom ned i Stuerne, fandt han alle sine
Søskende samlede; de fleste af dem havde slet ikke
været iseng men havde blundet rundt om i Læne¬
stole og paa Sofaer for at være Faderen saa nær som
muligt og straks at kunne være hos ham, om noget
skulde ske. Dagligstuen var fuldt oplyst, og begge
Dørfløjene ind til Sovekammeret var slaaet tilbage.
Derinde brændte der kun en
lille, tildækket Nat¬
lampe paa et Bord ved Siden af Moderen, der sad i
sin Kurvestol ved Sengens Hovedgærde; men gen¬
nem den brede Døraabning faldt Lysskæret fra
Dagligstuen lige ind paa Faderens hvide Skikkelse.
Han var allerede begyndt at tage Afsked med
sine Børn. For at lette ham Aandedrættet havde
man
rejst ham lidt op og støttet ham med Puder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free