Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Efter at Faderen tilsidst havde taget Afsked
ogsaa med Husets Tyende, gav han ved en Be¬
vægelse af Pandemusklerne tilkende, at han vilde
tale. Og med en Hvisken, som dog kun Moderen
kunde opfatte, bad han da om, at de vilde synge
en Salme. Børnene samlede sig inde i Dagligstuen,
hvor Signe satte sig ved Klaveret; og med dæm¬
pede Stemmer blev der sunget de første Vers af
Salmen: »Til Himlene rækker din Miskundhed,
Gud«.
Den eneste, der foruden Moderen var bleven
tilbage i Sovekammeret, var Per. Han sad inde
i den Krog, hvortil han straks igen havde søgt hen
efter at have sluppet Faderens Haand. Mens hans
Søskendes dæmpede Sang lød ind til ham baaret
af en
Forvisningens stille Styrke, som saae de
virkelig Himlen aaben over sig og Herrens lysom-
straalede Skikkelse staa deroppe med udbredte
Arme for at
modtage Faderen, sad han der i
Mørket og kæmpede med sig selv for ikke at
rives hen. Han havde kun een
Gang før set et
Menneske dø; det var hin Dag i Nyboder, da den
gamle Højbaadsmand var bleven bragt halvt livløs
hjem fra sin Spaseretur; og Erindringen om den
Opskræmthed og Uhygge, som dette Dødsfald
fremkaldte baade hos ham selv og de andre til¬
stedeværende, havde forfulgt ham siden hans Hjem¬
komst. Men hvor ganske anderledes syntes ikke al¬
ting at skulle forløbe her. Forundret stirrede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
