Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Der var ganske stille i Stuen. Der hørtes
kun den stadig aftagende Lyd af Faderens be¬
sværlige Aandedræt og nu og da et Udbrud af
halvt undertrykt Graad fra et af Børnene.
Saavar det omtrent ved Fire-Tiden, at Eberhardt
tog sin Haand bort fra Faderens Legeme og rejste
sig. Stille gik han omkring Sengens Fodende
hen til Moderen, der sad sammensunken med
Haanden for Øjnene.
»Mo’er,« sagde han efter varsomt at have be¬
rørt hendes Skulder. »Fa’er er
gaaet bort.«
I det samme rejste de sig alle rundt om i
Stuen og slog Kres omkring Sengen. Kun Moderen
blev siddende. Hun havde i første Øjeblik set op
paa Eberhardt med et bønfaldende Udtryk af
Hjælpeløshed. Saa bøjede hun sig ned over den
dødes Haand og lagde Kinden til den, som om hun
manglede Mod til at møde Synet af hans brustne
Øjne. Men lidt efter rejste ogsaa hun sig. Og
idet hun ligesom under en
Genopvaagnen af al
Ungdomskærlighedens Ømhed strøg ham henover
det hvide Haar, kyssede hun hans Pande og sagde :
»Ja, Børn, nu er Fa’er gaaet bort fra os. Men
—
Gud ske Tak og Pris! — det er ikke for bestan¬
dig. Han er blot gaaet forud for os til vort him¬
melske Hjem, hvor vi engang ved Guds Naade
igen skal møde ham.«
»Amen!« kom det stille fra Signe; hun stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
