Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
mangearmede Lysekrone, den smukke Opdækning,
Blomsteropsatsen og de aldrig manglende Frugt-
skaale, Philip Salomon for Bordenden i sin høj¬
ryggede Gyldenlædersstol med Servietten under
Hagen, Ivan, Nanny og de andre rødkindede
Børn anbragte uden Hensyn til Alders- eller
Rangsforskel langsmed Siderne, alle sorgløst snak¬
kende og berettende i Munden paa hinanden, —
kun Jakobe som altid tavs og udeltagende, bleg og
alvorlig, »Visdomsuglen«, som Faderen spøgende
kaldte hende, »Institutbestyrerinde Striks«, som
Nanny mindre godmodig havde døbt hende. Hvad
sad hun nu og tænkte paa? Hvad kunde det være,
der i disse Dage optog hende, saa hun ikke havde
kunnet skrive?
Der gled pludselig en ny Skikkelse ind i
Billedet —
Eybert. Han vidste, at Jakobes gamle
Tilbeder igen havde faaet sin Gang der i Huset;
hun havde selv forleden i et Brev fortalt derom.
Egentlig havde hun vel aldrig helt glemt sin
Sympati for denne Ædruelighedens glatkæmmede
Apostel derhjemme. Tænkte hun maaske paa at
hæve deres Forlovelse? Skulde maaske hendes
Tavshed paa lempelig Vis forberede ham derpaa?
. . . Nu ja, den Kærlighed, der en Gang knyttede
dem sammen, havde jo hverken for hans eller
hendes Vedkommende været af nogen særdeles
ophøjet Natur, bundede i hvert Fald ikke i Karak¬
terernes Overensstemmelse. Tydeligere og tyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
