- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
113

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113
ind i Sovekammeret og hentede hans lakerede
Hjemmesko.
»Vil Herren ikke skifte?« spurgte hun, idet
hun knælede ned foran ham.
Han strakte tavs sit ene Ben og bagefter det
andet hen imod hende uden at tage Øjnene fra
Ilden. Først da hun havde faaet Lampen tændt
og var ifærd med at lukke Vinduesskodderne,
blev han opmærksom paa hendes Nærværelse.
»Lad de Skodder være,« sagde han i en for¬
trædelig Tone, der fik hende til at fare sammen.
»Hvad skal de lukkes for?«
Endnu nogen Tid blev han siddende ubevægelig
ved Kaminen, gjort døsig af Straalevarmen og
sin legemlige Træthed. Men hans Tanker var
ved Frau Babi’s Forstyrrelse kommen bort fra
deres Vej; de flakkede en Stund herreløse omkring
og søgte derpaa (som bestandig i denne Tid,
naar de overlodes til sig selv) til hans eget Hjem
og Barndomsbyens Kirkegaard. Og pludselig gav
det et lille Ryk i ham — saaledes som det
regelmæssig gjorde det, naar han, vaagen eller i
Nattens urolige Drømme, kom til at tænke paa
Faderens Ur. Skønt han efterhaanden godt havde
forstaaet, at der havde været lige saa megen Frygt
som Haan og Trods i den Følelse, hvormed han
i hint Afskedsøjeblik havde handlet, skød han
bestandig Erindringen derom fra sig og lod den
aldrig slippe helt ind i hans Bevidsthed.
Lykke-Per. IV. 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free