Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
hende opmærksom paa Buldret, der et Øjeblik
efter gentog sig, svarede hun ikke. Hun hørte i
den hele Verden intet uden Pers og sit eget
Hjertes Banken.
Det var imidlertid bleven silde, og da de lidt
efter var vendt tilbage til Stuen, sagde Per, at
hun vel nu trængte til at komme til Ro. Der
blev nogle Øjeblikkes Tavshed efter hans Ord.
Jakobe gik bort til et af Vinduerne, og efter at Per
temmelig forfjamsket havde hentet nogle Smaa-
ting inde i Sovekammeret, kom han hen til hende
for at sige Godnat. Men da han vilde gaa, holdt
hun ham tilbage med sin Haand — tavs men
beslutsomt.
Han saae spørgende paa hende.
Da drejede hun Hovedet om mod Sofaen og
sagde:
»Egentlig kunde du vel sove der. Saa havde
jeg dig dog i Nærheden og kunde passe paa
dig. Det Værtshusliv holder jeg ikke rigtig af.« —
Jakobe vaagnede sent den næste Morgen ved,
at Solen skinnede ind til hende gennem Vindues-
tremmerne. Hun løftede sig op paa Albuen og
saae sig omkring med forbavsede, vidtopspærrede
Øjne. Døren til det andet Værelse stod paaklem,
og da hun nu hørte nogen pusle derinde, kom
hun til at smile.
»Per!« kaldte hun muntert.
Ved Lyden af hans Skridt foer Blodet hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
