Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
og hun kunde huske, hvordan hun ofte paa
Hjemvejen fra Skolen havde sendt udfordrende
Blikke op til Klokken over Garnisonskirken, hvor
hendes Klassekammerater, Admiralsdatteren og de
to Komtesser, havde deres faste Stolestader, hvad
de altid var
meget vigtige af.
»Tænk, Per! Allerede saa tidlig har vi altsaa
haft de samme Tanker,« sagde hun. »Er det da
underligt, at vi har fundet hinanden?«
De trykkede sig endnu tættere sammen og
talte om
Fremtiden, drømte om det nye Aar-
hundrede, der skulde gengive Menneskene Aan-
dens Frihed, genvække Handlemodet og Eventyr-
driften, bygge Altre for Styrken og den store
Daad paa Kirkernes Ruiner.
»For det er dog al denne Klokkeklang og denne
Præstebrægen, der har gjort os bestandig frygt¬
sommere og uslere«, sagde Per. »Hvad vi i de
sidste to Aartusinder har faaet udrettet af nyttigt
og stort og dristigt i Tankens eller Handlingens
Verden, har vi kun naaet gennem Kamp med den
sorte Skare af Kutte- og Kjolemænd, som vi aldrig
har haft Mod til at slaa tilgavns for Panden.
Hvordan Pokker det er, ... i sidste Øjeblik har
vi altid faaet Angstfornemmelser. Selv under den
store Revolution fik man jo hurtigt travlt med at feje
Skarndyngerne ned fra Kirkealtrene. Veeddu, jeg
har i den sidste Tid ofte tænkt paa en gammel
Historie, som jeg har hørt engang. Det er Fortæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
