Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
For ikke at vække Mistanke lod Ivan dog et
Par Dage hengaa, før han skred til Værket. Han
tilskrev da Obersten et Brev, hvori han udbad
sig Æren af en Samtale og i korte Træk for-
klarede Aarsagen.
Efter Modtagelsen afdette Brev tilbragteObersten
en Dag i svære Anfægtelser. Der var straks noget
i Brevets Tone, der havde gjort ham svag. Ivan
besad i høj Grad den jødiske Færdighed i at ind-
ynde sig hos Folk ved at kildre deres Forfænge-
lighed, — og Obersten havde en tynd Hud over-
for Smiger. Der var desuden i Navnet Salomon
en lødig Klang af Guld, der lød forlokkende i den
pengekære Mands Øre.
Det var i Grunden ogsaa ganske imod hans
Natur at sidde uvirksom og se paa, at andre
handlede. Trods sine halvfjersindstyve Aar havde
han endnu for megen Uro i Blodet til godvilligt
at gaa paa Aftægt. Nogen fuldt paalidelig For-
bundsfælle for Bagstræverne i Landet havde han
derfor heller aldrig været. Gemt under Forbitrelsen
mod det Nye og Misundelsen og den paatagne
Forargelse rørte der sig en hemmelig Sympati.
Den gamle Oprørsaand var trods alle Naades-
bevisninger fraoven aldrig bleven helt udslukt
hos ham. Som han i sin ydre Færd var vedbleven
at være det urolige Brushoved med den ligefremme
Tale, havde han ikke kunnet overvinde den Til-
lokkelse, alle unge, stærke og dristige Livsytringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>