Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
paa sin Side var bleven dristigere, ja ligefrem
syntes at gøre Tilnærmelser. Hun sad netop og
tænkte paa, at det absolut ikke kunde være til-
fældigt, naar han havde trykket hendes Haand saa
fast, da han hjalp hende op i Vognen. Han var
ogsaa et Par Gange rykket hende saa nær, at
hun havde maattet flytte sig lidt for at undgaa,
at deres Legemer berørte hinanden underVognens
Skumpien. Hvor tilfredsstillende det paa en Maade
var for hende, at hun saa hurtigt havde kunnet
bringe Jakobe i Forglemmelse, foruroligede det
hende at mærke, hvordan Rollerne var i Færd
med at ombyttes, saa at hun, der havde begyndt
som den udæskende, nu var nær ved selv at
blive den jagede.
Hun lod stadig Munden løbe, brugte sin dun-
kantede Vifte og lo overgivent, men var i Virke-
ligheden forstemt. Pantheon, Trajansøjlen, Titus-
buen, — alt gled forbi, uden at hun saae noget.
Først Synet af Amfiteatret gjorde hende igen
et Øjeblik nærværende. Her overvandt hun endog
sin Magelighed og stod af Vognen for at komme
ind og se Arenaen.
»Vi skulde jo have været i Madrid for at se
en Tyrefægtning,« fortalte hun paa sit Østergades-
Københavnsk, idet hendes hvidklædte Skikkelse
ved Pers Arm forsvandt ind gennem de halv-
mørke, kølige Gange, der førte til den uhyre
Stenkedels ørkenagtige Indre. »Men den dumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
