- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
117

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
uforsvarligt, om et rentabelt Foretagende skulde
strande paa noget saa intetsigende som det, hvorom
det her drejede sig.
Han vilde derfor foreslaa en fornyet og be-
stemtere formuleret Henvendelse til Hr. Sidenius
om at bringe dette rent private Mellemværende
ud af Verden hurtigst muligt.
Ivan modsatte sig utrætteligt. Han gjorde gæl-
dende, at her ikke var Tale alene om at udjævne
Følgerne af et personligt Sammenstød. Konflikten
laa dybere. Det var en Gentagelse af den evige
Strid mellem det ældre og det yngre Slægtled.
Oberst Bjerregrav og Hr. Sidenius tilhørte baade
som Teknikere og Personligheder helt forskellige
Udviklingsstandpunkter, der ikke lod sig forlige.
Men Max Bernhardt afbrød ham, idet han
sagde, at de tilstedeværende Herrer vistnok ikke
ønskede denne altfor vidtsvævende Diskussion
fortsat. Den var jo heller ikke til nogen Verdens
Nytte. Da de nemlig alle var enige om, at Oberst
Bjerregrav absolut var den, der bedst vilde kunne
yde Foretagendet den Støtte, som det nu engang
ikke kunde undvære, og da Obersten ogsaa havde
erklæret sig villig hertil, naar der kun gaves ham
fornøden Garanti for en hensynsfuld Forhandlings-
maade, saa kunde der fornuftigvis ikke være Tvivl
om, hvorledes man skulde stille sig i Spørgs-
maalet om dette i og for sig meget rimelige For-
langende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:08:46 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/5/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free