- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
135

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
Uden iøvrigt at tage Notits af Pigen eller det
lille Skrig, der undslap hende ved Synet af ham
i et saa luftigt Kostyme, tilkendegav han med
et Hovedkast, at hun skulde sætte Bakken fra sig
paa Bordet og forsvinde.
Han var om Aftenen taget tidlig hjem fra
»Skovbakken«. Dødtræt af Dagens mange Ind-
tryk og de foregaaende Døgns Rejsestrabadser
var han straks faldet i Søvn og havde ikke vidst
af sig selv at sige, før han nu til Morgen vækkedes
af Arbejdsvognenes Rumlen. Og selv da maatte
han en Stund ligge og besinde sig paa, hvor
han befandt sig.
Da det var gaaet op for ham, at han var
hjemme, stod han straks op. Han havde sat
Svogeren, Ivan, Stævne her Kl. 9 til Afgivelse af
»Referat«, forinden de fulgtes ad til det beram-
mede Møde hos Max Bernhardt. Han var sig
Dagens Betydningsfuldhed bevidst og var fuld af
Utaalmodiglied efter at tage fat. Hvad der endnu
den foregaaende Aften havde været tilbage af
Ubeslutsomhed, Tunghed og Utilfredshed i hans
Sindsstemning, havde den lange, dybe Søvn faaet
Bugt med. Han vilde nu paa afgørende Maade
befri sig for alt, hvad der kunde sinke og ad-
sprede ham. I det mindste foreløbigt skulde alt
ofres for hans Fremtidsværk, — ogsaa Kærlig-
hedsglæderne. Selv om Jakobe ikke netop var
den, han helst saae som sin Hustru, saa bød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/5/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free