Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Der blev i det samme banket paa Døren fra
Gangen ind til Arbejdsværelset. Og som skudt
ud af en Kanon tumlede Ivan ind med sin store
Dokumentmappe under Armen.
Han bragte Blomster og Bud fra Jakobe og
tilføjede paa egen Haand en Hilsen fra Sviger-
forældrene for at faa Lejlighed til at sige Per
den Behagelighed, at disse havde været særdeles
glade ved at se ham igen. Dette var iøvrigt ikke
usandt. Navnlig havde Philip Salomon været
overrasket over, som Per havde udviklet sig.
Den formkorrekte Børsmatador, der fra hint
ungdommelige Kapløb gennem Dyrehaven og fra
lignende Scener havde bevaret et alt andet end
lovende Indtryk af sin tilkommende Svigersøn
og egentlig troet, at han aldrig nogensinde vilde
blive rigtig voksen, havde glædet sig meget over
at mærke, hvor hans Væsen var bleven afslebet,
hans Tale og hele Fremtræden behersket, næsten
dæmpet.
»Men nu til Forretningerne!« sagde Per, der
stadig gik halvpaaklædt omkring med nedhængende
Bukseseler og den ene Kind indsæbet.
»Ja — til Forretningerne!« gentog Ivan mat
og kastede sig uroligt i en Stol, mens han tog
sig til Halsen, som om der pludselig var noget,
der klemte ham i Struben. Han vidste ikke, paa
hvad Maade han skulde faa det sagt til Per, hvor
slet hans Sag i Øjeblikket stod, og forberede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
