Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
mener, vilde det være dig ganske umuligt at
gøre en Tilnærmelse til Oberst Bjerregrav?«
Per vendte Hovedet om. Han vidste i første
Øjeblik ikke, om han skulde give sig til at le
eller blive vred. Han valgte det første.
»Hør, lille Børn!« sagde han, idet han atter
saae i Spejlet. »Jeg tror, det fordrukne Asen har
gjort jer kulrede! . . . Dersom han har bildt jer
ind, at vi ikke kan undvære hans Assistance,
kan I hilse ham fra mig og sige, at han kan
slikke — noksagt. Bliv bare ikke nervøse! Naar
det gamle Skøvl bjæffer, er det, fordi han ikke
tør bide.«
»Jeg giver dig — paa en Maade — naturlig-
vis ganske Ret«, svarede Ivan, hvem hans spø-
gende Tone gjorde lidt dristigere. »Det er natur-
ligvis ganske sindssvagt at tillægge hans Tilslut-
ning nogen afgørende Betydning. Vi vil altid
kunne skaffe os et andet Navn at pynte med.
Men paa den anden Side, naar nu vore kære
Medstiftere ikke kan bringes bort fra den Ide,
at netop han er uundværlig; og naar han selv
har erklæret sig villig til — paa visse Betingel-
ser — at støtte Foretagendet og medvirke ved Start-
ningen, saa — —«
»Hvad saa?«
»Saa ... jeg mener . . . saa«, gentog Ivan og
vred sig som i Mavekrampe, — »saa vilde det jo
unægtelig lette Sagens Gang betydeligt, om du,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
