Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
sagde han i den uforanderligt spøgende og iro-
niske Taleform, han anvendte selv under de be-
tydningsfuldeste Finansforhandlinger.
Ivan sad som paa Gløder. Han skottede for-
tvivlet hen til sin Ven. Per havde lænet sig tilbage
paa sin Stol og bed sig i Læben med et Ansigts-
udtryk, der mindede om et optrækkende Torden-
vejr. Endnu besvarede han vel — om ogsaa
kort og afvisende nok — de Spørgsmaal, der nu
og da rettedes til ham; men han dirrede af Op-
bragthed. Først havde han søgt at tage over-
legent paa det hele. Han havde sagt til sig selv,
at han jo aldrig burde have ventet sig andet af
saadanne Folk, og at der var noget af Tilværelsens
ophøjede Komik i at se disse Børsbanditter sidde
der og paa ganske dagligdags, endog spøgende
Maade smaasnakke om det Værk, den gyldne
Gave, han med Geniets Rundhaandethed havde
skænket sit Land, samtidig med, at de med høj-
tidelig Alvor drøftede Salget af et Bryggeri og Op-
rettelsen af en Lejekontrakt. — Men han kunde ikke
i Længden betvinge sin Harme.
Uden at vide det var han imidlertid bleven
skarpt iagttaget henne fra den anden Bordende,
hvor Max Bernhardt sad med en Albu paa Stole-
armen og med sit mørke Hoved støttet af en smuk,
hvid Haand. Hans store, posede Øjelaag med
de blaalige Skygger omkring var som sædvanligt
halvt tillukkede, saa man ikke kunde se, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
