Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
»Det gør mig næsten mest ondt for Ivan. Han
har virkelig været rørende i sin Iver for din Sag.
Jeg troer ikke, han kunde have anstrengt sig
mere, om det havde været hans egen Fremtid,
det galdt.«
Per vilde først ikke svare noget herpaa. Det
ærgrede ham altid at skulle høre om Ivans Op-
ofrelser, som han ikke tillagde synderlig Betyd-
ning. Han sagde dog:
»Ja, det er jo kedeligt. Det gør mig virkelig
ondt for din Broder ... men derved er nu ingen-
ting at gøre. Forresten synes jeg, at Ivan paa For-
haand maatte kunne sige sig, at med Folk som
Max Bernhardt nyttede det ikke at føre mig sam-
men. Jeg skal ellers ikke blive højtravende; men
der maa dog være en Rest af Idealitet tilovers
hos de Mænd, med hvem man skal arbejde paa
en Opgave som denne.«
»Du havde dog selv akcepteret dem —.«
»Jeg kendte dem jo ikke. Store Forestillinger
havde jeg ikke gjort mig om dem; men at det
ene og alene var Hensynet til den øjeblikkelige
Profit, der havde faaet dem til at tage Sagen op,
det troede jeg dog ikke. — Og saa den plebejiske
Storsnudetlied, hvormed de sad der, som om de
viste mig en Naade ved at være villige til at be-
rige sig ved mit Arbejde! — Skal den Slags Per-
soner være den ny Tids Mænd her i Danmark,
saa siger jeg: Gud hjælpe os! Saa er vi kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
