Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
»Naa ja — han er en Stridsmand. »Krig er
min Haandtering« skal han nok engang have
sagt. Han er skaanselsløs og uforsonlig, under-
tiden vistnok ogsaa grusom. Derfor var jeg ogsaa
en Tid betænkelig ved hans voksende Indflydelse,
— deri har du ganske Ret. Men jeg er kommen
til at tænke paa, at man maaske netop trænger
til en saadan Mand herhjemme, hvor man synes
at have saa vanskeligt ved at lære at forstaa, at
vil man Maalet, maa man ogsaa ville Midlerne,
og ikke idelig tinge om dem — med sig selv og
med andre.«
»Altsaa alligevel et Ideal, en Læremester for os
alle! Du er mageløs! — Sig mig, hvormange
Selvmord er det, man regner, at han til Dato kan
tilskrive sig Æren af?«
»Aa, den dumme Snak!«
»Men du bliver dog nødt til at indrømme —«.
»Ja, om saa var? — Jeg synes, at netop det
Paastyr, der opstaar, hver Gang han gør Brug af sin
Magt til at uskadeliggøre en Modstander eller til at
bringe en Medhjælper frem, tydeligere end noget
viser, at man hertillands har været i Færd med
at glemme, hvordan en virkelig myndig Mand
ser ud ... en Mand, der veed, hvad han vil, og
som forstaar den sjeldne Kunst at herske.«
»Kære, du bliver jo helt højtidelig! Man skulde
virkelig tro, du havde forelsket dig i den sort-
smudsede lille —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
