Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
færdige og afklarede Form i alles Tanker og Tale
ligesom i Hjemmets stilfulde men for ham saa
stemningsøde Stuer. Fritjof derimod havde hver
Dag forfægtet en ny Anskuelse om den samme Ting
og stadig med lige stor Overbevisning og med ufor-
mindsket Lidenskab. Han havde interesseret Per
netop som det viljeløst omtumlede Stemnings-
menneske, der allerede et Par Gange havde om-
sejlet Tilværelsen, set Livet fra alle Sider og
fundet det lige godt og slet, lige stort og smaat,
lige rigt og kummerligt fra dem alle.
— — Ligesom den foregaaende Aften tog Per
tidligt bort under Paaskud af at have noget at
ordne hjemme paa Hotellet. Nanny havde stadig
ikke vist sig. Hun kunde endnu komme med
det sidste Tog; men just derfor brød Per op for-
inden.
Det blev dog næsten Nat, før han naaede ind
til Byen. Inde i Gaderne var der mørkt; men
over Halmtorvet, som han passerede, laa endnu
en svag Dæmring trods den overtrukne Himmel.
Til den ene Side straalede et stærkt Lys ud over
Pladsen fra en lang Række Vinduer i en Kafe i
en af de nyopførte, forlorne Pragtbygninger. Til
den anden tegnede den gamle Voldmølle sig som
et spøgelseagtigt Skyggebillede mod den gustne
Himmelrand. Den lignede, set i Frastand, en
stor, tyk Troldkone, der med oprakte Arme ud-
slyngede Forbandelse over den moderne By.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>