- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
30

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
sig mere og mere forarget paa alting. Den Tid
var i det hele længst forbi, da han lod sig blænde
af Glansen fra dette Rigmands-Samfund. Bordets
pragtfulde Blomsterudsmykning, der (hvad han
havde regnet ud) maatte have kostet flere hun-
drede Kroner, de vægtige Sølvopstandere og det
øvrige kunstnerisk udførte Bordstel, de galonerede
Tjenere og den uafladelige Skiften Tallerkener —
alt var i hans Øjne bare Tegn paa jødisk Prale-
lyst.
Hidset op af Nannys Latter, der hørtes stadig
mere overgiven gennem Larmen, gav han sig til-
sidst Luft overfor Jakobe og sagde ligeud til
hende, at han fandt den hele Fest opstyltet og
taabelig.
Jakobe svarede ingenting. Hun havde længe
ikke talt til ham. Da hendes Mistanke til Søsteren
først var vakt, var den hele Sammenhæng hurtig
bleven hende ganske gennemsigtig.
Nannys tilsyneladende Optagethed af den for-
henværende Løjtnant førte ikke hende bag Lyset.
Hun kendte sin Søster og vidste, at for hende
bestod Nydelsen ved en Kærlighedsleg fornemmelig
i at gøre sin Tilbeder skinsyg. Hun vidste ogsaa,
at Nanny af en vis, fejg Frygt for at overmandes
af sine Følelser bestandig ligesom søgte Ly i en
anden Mands Beundring.
At det var kommen saa vidt mellem hende og
Per, som det virkelig var, troede hun af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free