Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Armen, selv graa og bukkeskægget og let haltende
paa det ene Ben, var han en levende Anskuelig-
gørelse af, hvad han havde været og havde be-
tydet for sin Samtids Ungdom: Skovguden, den
store Pan, der med sin Tryllefløjte havde lokket
endog de Forsagte ud til Livsforyngelsens hellige
Kilder og et Øjeblik havde faaet det degnetunge
danske Folk til at danse.
Mellem de mange Tilskuere inde i Salen var
ogsaa Jakobe. Hun var bleven siddende i den
samme Stol, hvori hun havde overværet Koncerten,
fordi hun ligefrem havde haft ondt ved at rejse
sig, saa dødmat var hun; ogsaa fordi Musiken og
den hele Danselarm gjorde hende godt, idet den
forhindrede hende i at tænke.
Hun havde dertil haabet at kunne være mere
upaaagtet her end inde i Stuerne; men ulykke-
ligvis havde Kandidat Balling kastet sig over
hende, og han sad nu og snakkede løst og fast
om Poul Berger.
Jabobe hørte dog knap paa ham. Hendes
Øjne søgte frygtsomt rundt i Salen efter Per.
Hun havde intetsteds kunnet se ham, hvorimod
Nannys gyldengule Skikkelse idelig saaes mellem
de dansende. Hun tænkte da, at han vel havde
slaaet sig ned i Rygeværelserne, og hun ønskede
kun, at han vilde blive der. Hun sad i stadig
Angst for, at han skulde komme og byde hende
op til Dans. Hun troede sig ikke længer i Stand til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
