Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Der gik nogle Timer, før Lægen kom. Per
fik i sin Ensomhed god Tid til at fantasere sig
ind i den Forestilling, at disse gentagne og for
hver Gang heftigere Sygdomsanfald kunde være
Forbud paa Døden.
Dø allerede nu? Fireogtyve Aar gammel! Med
sit Livsværk ufuldført, ja end ikke paabegyndt!
Det vilde være ganske meningsløst, fuldkommen
ulogisk — som Livet overhovedet var det.
Ja, det Standpunkt var forlængst tilbagelagt, da
han overmodig trodsede Døden i den Indbildning,
at Livet ikke kunde undvære ham, at hans Evner
og Kræfter var nødvendige for Tingenes Oprethol-
delse og Udvikling i hans Fædreland. Nu vidste
han bedre, at Naturen var rig nok til at turde
være ødsel, at der var gaaet endnu større Evner i
Graven uden at have faaet sig udfoldet. Knokkel-
gæsten spurgte ikke om Forlov. Som Solen skin-
nede baade paa retfærdige og uretfærdige, greb
han, Mørkemanden med de tomme Øjenhuler,
iblinde mellem kaldede og ukaldede uden Hensyn
til Nyttevirkningen.
Den Gru for Tilintetgørelsen, der havde siddet
Per i Kroppen siden hin Dag, da han blev Vidne
til den gamle Højbaadsmands uhyggelige Endeligt,
og som var bleven fornyet ved Faderens Dødsleje,
havde i den senere Tid igen fortaget sig noget.
Som han laa der i den store Pragtseng, under et
farvestraalende Silketæppe, og beredte sig paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
