- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
94

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
han mente at kunne gøre bedre. Han kunde ikke
faa sig til straks at sige hende den fulde Sandhed.
Det havde heller ikke været ganske let for ham at
tage Beslutningen om at rejse. Han var i Grunden
træt af det omstrejfende Liv, han i det sidste Aars-
tid havde ført, og vilde helst have slaaet sig til
Ro straks. At han havde saa vanskeligt ved at
gøre sig forstaaelig i fremmede Sprog, af hvilke
kun Tysk faldt ham nogenledes let i Munden,
gjorde sit dertil. Det var desuden svært for ham
at tænke paa at skulle skilles fra Jakobe nu, da
de netop havde fundet hinanden igen og i fuld-
baaren Kærlighed. At hun var frugtsommelig,
havde han dog stadig ingen Anelse om. Jakobe
havde heller ikke forleden Aften nede ved Søen
faaet Mod til at betro ham det, fordi hun var
bleven angst for, at han ikke skulde blive rigtig
glad derover.
Som han nu sad der ved Siden af hende paa
Bænken og tænkte paa, hvorledes han bedst skulde
faa sagt hende, at de igen maatte skilles, saae
han, at hun hastig viskede noget fra sin Kind.
Det kunde se ud, som om hun med Haanden
slog en Flue væk; men Per havde faaet Tid til
at opdage, at det var en Taare.
Han blev helt betuttet derved. Han havde
aldrig før set hende græde.
»Men, kæreste Ven!« sagde han. »Hvad er
der i Vejen? Er der gaaet dig noget imod?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free