Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
han Armene omkring hende. Mens de derpaa
Arm i Arm steg ned mod Udsigtsbænken ved
Søen, tilstod han for hende alt, hvad han havde
gennemlevet og gennemlidt, siden de saaes, og
hvilke Planer han havde udklækket for dem
begge.
Jakobe gik en Tid med Hovedet paa hans Skulder,
aldeles overvældet, ganske svimmel af en egen, selv-
blindet Lykke. Da jog det igennem hende med en
Forfærdelse, der drak Blodet af hendes Kinder og
Læber: hun kunde jo slet ikke følge ham nu! Det
var ganske umuligt for hende i hendes nuværende
Tilstand at rejse saa langt bort. Per talte om at være
borte et halvt Aar, og paa kortere Tid kunde han
absolut heller ikke faa noget virkeligt Udbytte af
Rejsen; men hun vilde da kun blive ham til
Byrde og Bekymring.
»Du siger ingenting,« sagde Per, da de havde
anbragt sig paa deres Yndlingsplads med den frie
Udsigt over Sundet til den solbeskinnede svenske
Kyst. »Synes du ikke om mit Forslag?«
»Jeg veed ikke rigtig, hvad jeg skal sige,« svarede
Jakobe, — hun sad foroverbøjet og halvt bortvendt
med Albuen paa Knæet og Hagen støttet mod Haan-
den; den anden Haand havde Per ikke villet give slip
paa. — »Jeg forstaar saa godt, at du maa ud og
rejse igen. Jeg har selv tænkt paa, at det vist-
nok var nødvendigt for dig . . . Men, min Yen,
mig faar du ikke med over Atlanterhavet!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
